Projektdatabase

Der er udviklet et koncept og en prototype for adaptiv svejseudsugning, for adaptiv svejseudsugning, hvor den udsugede luftmængde justeres til det aktuelle behov under hensyntagen til arbejdsmiljøet.

Der er opbygget et fungerende avanceret energisystem, der kombinerer solceller (PV), batteri, varmepumpe og varmelager i en bolig.

Der er udviklet en intelligent styring af energiforbruget baseret på overvågning og brugsmønster af stinkskabe. Resultaterne viser et energisparepotentiale på 35% af energiforbruget for laboratorier.

Ny metode til sammenligning af forskellige batterianlæg til bygninger.

Det er vigtigt at der er samspil mellem behov, pumpebestykning og regulering. For hvis ikke ender energiforbruget til de hydrauliske systemer med at være højere end nødvendigt. 

Med dette projekt er systemoptimerings-værktøjet (Motor System Tool, MST) komplet. Det kan nu håndtere alle væsentlige applikationer i industrien som trykluftkompressorer, kølekompressorer og hydraulikpumper. 

Projektets resultater dokumenterer, at der ved at gå fra en vurdering af enkeltkomponenterne ved laboratorieventilation til en helhedsvurdering af de komponenter der indgår, kan der opnås samme sikkerhedsniveau med lavere energiforbrug.

Projektet har undersøgt mulighederne for at opnå højere systemvirkningsgrad for ventilationsanlæg med væskekoblede batterier, dvs. lavest mulig energiforbrug, samtidig med at de samlede årlige driftsomkostninger minimeres.

Målet skulle nås ved at udvikle og dokumentere energieffektive udtørringsteknologier til anvendelse på byggepladser og indarbejde projektresultaterne i et webbaseret beregningsværktøj.

Projektet er resulteret i en ny og mere korrekt beregningsmetode (SCOP) for de forskellige varmepumpetypers energiforbrug og effektivitet i de driftstilstande, der typisk vil forekomme i løbet af en opvarmningssæson.

Opdatering af værktøj til systemoptimering i industrien for elmotordrevne maskinsystemer.

Projektet er endt med en vejledning i, hvad man skal vurdere, når man skal etablere lodrette boringer som energioptagere til jordvarmeanlæg. Der gives en indførelse i, hvad man skal være opmærksom på, når man skal dimensionere lodrette jordslanger som varmeoptagere til varmepumper.

I dette projekt er der udviklet et beregningsværktøj, DryPack, til beregning af energiforbruget i forskellige tørreprocesser - primært tørreprocesser med luft.

Projektet har til formål at sikre et bedre dimensioneringsgrundlag for store proces-udsugningsanlæg, herunder at udvikle et værktøj til ventilationsbranchen som kan anvendes ved dimensioneringen.

I dette forprojekt har Teknolgisk Institut kortlagt de forudsætninger, der skal være til stede for at kunne etablere varmepumper med lodrette boringer som varmeoptag.

De generelle erfaringerne fra test og installationsløsninger er brugt som grundlag for en generel checkliste til valg af tørretumblere og varmtvandsbaserede vaskemaskiner.

Det har været afgørende, at klassificeringsværktøjet kan klassificere enkeltstående tiltag, f.eks. udskiftning af kedel og efterisolering af varmerør enkeltvis, men at det også kan anvendes til at sætte de enkelte løsninger sammen til en samlet løsning, der klassificeres.

Radio og især tv kan i høj grad bruges til at nå et stort antal danskere – sandsynligvis også danskere uden særlig interesse for klimaområdet - hvis man kæder klimatemaet på programmer, der henvender sig til en bred målgruppe.

Nyt værktøj til systemoptimering af elmotordrevne maskinsystemer bliver det nemmere industrivirksomheder at reducere elforbrug og opnå økonomisk gevinst.

Der er udformet et brugervenligt værktøj til køleberegniner i Be10, der gør det let at sammenligne forskellige køleanlæg og vælge det mest energieffektive. For varmepumper har projektet medført at der er integreret nye muligheder i Be10.

I projektet er det gennem teoretiske udredninger og tre konkrete cases anvist, hvordan Lean principperne kan øge effektiviteten i energirådgivningen og gøre det lettere for slutbrugere og energirådgivere at registrere og dokumentere opnåede energibesparelser.

Der er i projektet udviklet en metodik, der gør det muligt at formidle ensartede data om professionelle vaskemaskiner til beslutningstagere i bl.a. den almene boligsektor og offentlige institutioner.

Beregningerne viste, at der var en høj grad af fleksibilitet i forhold til de betydende parametre for systemet. Selv med store variationer på rørdiametre og højdeforskelle kunne man opnå naturlig cirkulation og hermed køling. Resultaterne viser, at hybridkøling fuldt ud kan måle sig med traditionelle anlæg med frikøling, som man kender fra anlæg i dag.

Konklusionen på projektet er, at det er muligt at spare op til 15 % af det totale energiforbrug på kølemøbler ved anvendelse af adaptiv kantvarmestyring og afrimning. Projektet har således medvirket til, at der i dag findes styringer til køle og frysemøbler på markedet, der giver en mere intelligent styring af internt elforbrug.