Energirigtig adfærd i industrien
Konceptet er bygget op så identificering af utilsigtet adfærd foregår automatisk og omkostninger til rådgivning og manuel analyse derfor minimeres. Illustration: DEM.
Projektet vil videreudvikle et allerede afprøvet og implementeret koncept til energibesparelser i storkøkkener.
Adfærden har stor betydning for energiforbruget i en industrivirksomhed og adfærdsændringer i industrien udgør et stort uudnyttet bidrag til at nå den nationale 70 % klimamålsætning.
Det er ofte svært for industrivirksomhederne at danne sig et overblik over potentialet for energibesparelser i netop deres produktion, og det kan være omkostningstungt at gå i gang med. Da man ikke har erfaringen med, hvordan denne opgave gribes bedst an, og ikke har udstyret til at måle energiforbrug detaljeret.
Virksomhederne har derimod indgående kendskab til deres produktionsprocesser, og i kombination med en skræddersyet energirådgivning kan energibesparelsespotentialet indfries.
Projektet vil videreudvikle et allerede afprøvet og implementeret koncept til energibesparelser i storkøkkener og gøre dette til et generisk koncept, som kan anvendes i vidt forskellige industrivirksomheder.
Projektet er gået ud på at tilrette et eksisterende adfærds-koncept til industrivirksomheder, hvilket er lykkedes.
Konceptet kombinerer detaljeret energiovervågning med energirådgivning. Det tilrettede konceptet er afprøvet og videreudviklet på to testvirksomheder i plastindustrien.
Ændret adfærd giver besparelser
Det afprøvede koncept består af flere faser: Opstart, opsætning af målere, baseline-måling, workshop, gennemførsel af tiltag, og dokumentation af effekt af tiltagene, og alle faser har vist deres berettigelse.
Projektet har bekræftet, at der er store elbesparelser at hente på ændret adfærd i industrivirksomheder, men det har været en udfordring at dokumentere disse.
Projektet har bekræftet, at der er store elbesparelser at hente på ændret adfærd i industrivirksomheder, men det har været en udfordring at dokumentere disse. Eksterne faktorer som skift i udetemperatur og skift i produktionen, gør nemt dette til en meget kompliceret øvelse.
Effektivisering med få investeringer
I flere tilfælde er det lykkedes at finde løsninger på udfordringerne: Hos én af de to testvirksomheder kan en 5%-effektivisering kWh/ton produceret plast dokumenteres på én lokation, og der er dokumentation for en tydelig forbedring af bundforbruget/ tomgangsforbruget på trykluft på en anden lokation. Disse effekter er opnået uden nævneværdige investeringer fra virksomhedens side.
Derudover har den apparat-nære energiovervågning bibragt vigtigt ny viden om elforbrug på virksomhederne og har bl.a. identificeret nogle obs-punkter, som virksomhederne fremadrettet kan bruge i deres løbende produktions-optimeringer, vedligehold og udskiftninger.
Hos én af de to testvirksomheder kan en 5%-effektivisering kWh/ton produceret plast dokumenteres på én lokation, og der er dokumentation for en tydelig forbedring af bundforbruget/ tomgangsforbruget på trykluft på en anden lokation.
Det siger de deltagende virksomheder om projektet
”Spændende dybdegående analyse, som giver os et godt grundlag til at definere nogle forsøg, som vi skal have prøvet af”, Helle Vingolf, CEO hos RC Plast
”Mere viden har været rigtigt godt ved projektet. Det inspirerer til at tage action!” Inga Nielsen, QHSE Manager hos Lynddahl
”Vi har brugt minimal tid på det her og fået viden og besparelser ud af det”, Lars Bang Jønsson, Operations Manager hos Lynddahl.
Læring i projektet
a) Med industrivirksomheder behøver rådgiveren ikke være så bekymret for at påvirke adfærden ved sin tilstedeværelse og interaktion. Det er vigtigere at prioritere at få virksomheden så meget på banen som muligt i samarbejdet, helt fra start.
b) Virksomhedens ledelse bør være med i opstartsfasen, så der er forståelse for, hvad det kræver af de ansatte og hvad de potentielle gevinster er.
c) Elnet.dks datahub er et godt supplement til datalogning på produktionsmaskiner til både at verificere de loggede data og supplere med data for elforbrug, der ikke kan logges direkte på.
d) Tre uger er en passende periode i industrivirksomheder til at etablere en troværdig baseline indenfor en overskuelig tidshorisont.
e) Datalogning til brug for adfærdstiltag stiller høje krav til præcise og konsistente målinger. Virksomhed og rådgiver skal være forberedt på eventuelle periodiske dataudfald og tage højde for dét i deres samarbejde.
f) I dette koncept skal rådgiver forstå sin ekspert-rolle som én, der bibringer ny viden og faciliteter en proces, mere end én, der direkte rådgiver virksomheden om hvad de skal gøre.
g) Medarbejderne bør involveres i idé-generering fordi de har mange gode idéer og fordi det gør det meget nemmere at gennemføre tiltagene efterfølgende.
h) Det er vigtigt at italesætte hvad der menes med ’adfærdstiltag’. Følgende definition giver god mening i industrivirksomheder: ”Tiltag der øger energieffektiviteten uden nævneværdige investeringer”.
i) I industrivirksomheder gælder det, at jo mere fleksibel tidsrammen er, jo flere adfærdstiltag kan der gennemføres.
j) Det er afgørende at virksomheden kan afsætte ressourcer til at deltage i workshoppen, færdiggøre deres handleplan og gennemføre den efterfølgende. En detaljeret handleplan, der føres ud i livet, skaber resultater.
Udfordringer
I forhold til dokumentation af adfærdseffekter i plastindustrien, har følgende udfordringer spillet ind:
- Periodiske dataudfald på de anvendte loggere.
- Forskelle i udetemperatur, der påvirker elforbrug til køl.
- Forskelle i produktionsmængden mellem to perioder påvirker i sig selv energieffektiviteten.
- Skift i plasttyper kan påvirke elforbruget i en grad, hvor det overskygger for eventuelle andre påvirkninger.
- Præcise produktionstal er et must, da det er kWh/ton produceret plastik det hele handler om.
Projektet blev udviklet i et samarbejde mellem Dansk Energi Management, DEM og FlexMeter og sluttede i august 2021.
Mere information
351-058