Elbesparende og ergonomiske lysscenarier

Projektet har fokus på styringsløsningers brugergrænseflade, brugernes lysergonomiske helhedsoplevelse samt styringsløsningers betydning for energiforbruget. I 2 casestudier er undersøgt om et lysanlægs intuitive brugergrænseflade med forprogrammerede lysscenarier øger forståelsen af anlæggets egenskaber og fremmer både brugernes interaktion med systemet, energibesparelse og lysoplevelse.

En central del af projektet er afprøvning af supplerende information til den fysiske brugergrænseflade inkl. en introduktionsvideo om styringsløsningens muligheder og betjening. Trods direkte information til brugerne på både skrift og film, og ad flere kanaler, viser undersøgelsen en klar tendens til, at brugerne ikke prioriterer eller tager sig tid til at søge viden om belysningen og dens muligheder.
Erfaringerne fra projektet viser, at selv om styringerne er underbygget med intuitive illustrationer og brugervenlige tryk og scenarier, er det vigtigt, at både indregulering og instruktion/dialog mellem teknisk personale og brugerne prioriteres og følges op. Samtidig udtrykker brugerne ønske om at kunne anvende belysningen korrekt. Der ligger derfor en særlig opgave i at give brugerne tilstrækkelig og passende information af flere omgange, så de bliver opmærksomme på værdien af et nyt belysningsanlæg.

Projektets 2 cases dokumenterer belysningen i henholdsvis et typisk klasselokale og et mindre storrumskontor. Begge cases viser, at etablering af gode ergonomiske belysningsløsninger med dagslys- og tilstedeværelsessensorer er forbundet med en væsentlig reduktion af elforbruget til belysningen.

For klasselokalerne på Herstedlund Skole er det samlede besparelsespotentiale opgjort til ca. 32%, sammenlignet med de eksisterende belysningsanlæg med traditionel lysstyring og armaturer med T5 lyskilder. I kontorlokalerne på Gentofte Rådhus er det muligt at opnå en samlet el-besparelse på ca. 58% i forhold til det eksisterende anlæg, hvor der ligeledes var anvendt T5 lysrør.

Guidelines og tjekskemaer til brug for ny belysning
På baggrund af projektets resultater er udarbejdet guidelines og tjekskemaer, som kan anvendes i forbindelse med både renovering og etablering af ny belysning.

Hovedkonklusioner

• - De to casestudier viser, at brugergrænsefladen er et vigtigt (hvis ikke det vigtigste) element, for at brugerne kan forstå og bruge belysningssystemet efter hensigten. Hvis brugerne ikke forstår, hvordan belysningssystemet virker, eller hvordan de kan regulere, så det imødekommer deres visuelle behov, bruger de det enten ikke korrekt eller bliver bange for at regulere belysningen. Begge scenarier kan ende ud i, at lyset ikke imødekommer brugernes behov eller at belysnings-systemet bruger mere energi end tilsigtet.
   
• - Brugerundersøgelsen viser generelt, at brugerne ikke er interesserede i at sætte sig ind i, hvordan belysningssystemet og styringen af dette fungere. For at brugerne kommer til at få en forståelse at lyssystemet og dermed bruger det mest hensigtsmæssigt i forhold til visuelle behov men også ud fra et energiperspektiv, kræver det at ledelsen er mere aktivt involveret. Brugerne skal motiveres og nødes til at sætte sig ind i det, da dette projekt indikerer at det ikke kan ikke forventes, at brugerne selv tager initiativ til at søge informationen. Der skal simpelthen sættes tid af til at informere brugerne om belysningen og hvordan det kan styres.
   
• - Både Herstedlund skole og kontorerne på Gentofte kommune viser, at det er muligt at udligne luminansforskelle i et rum, der skyldes høj luminans fra vinduer ved at belyse tilstødende vægflader, eller andre vertikale overflader, der virker mørke i forhold til vinduespartierne.
   
• - Hypotesen om, at kontrastreducerende vertikal belysning fremmer synsergonomi og forbedrer helhedsoplevelsen af lyset og rummet, kan dog ikke bekræftes i nærværende projekt. Dette skyldes primært, at de aktuelle lodrette flader i projektet ikke har været egnet til at demonstrere denne effekt, samt at brugernes vurdering af vertikalbelysningen (wallwashers) har drejet sig mere om blænding fra lyskilderne. Vertikal belysning giver mest mening, hvis lyskilden belyser lyse overflader, så lyset reflekteres diffust videre ind i rummet.
   
• - I de to casestudier er el-besparelsen beregnet til hhv. 32% og 58%. Da begge besparelser er beregnede og tager udgangspunkt i en række antagelser, som ikke nødvendigvis kan forventes at være repræsentative for alle cases, må der tages et vist forbehold for det samlede besparelsespotentiale. Men generelt kan det siges, at selvom der skiftes belysning fra T5- lysrør til LED, vil der være en synlig besparelse, særligt hvis der er flere belysningsscenarier at vælge imellem.

Stort besparelsespotentiale
På denne baggrund vurderes besparelsespotentialet ved udskiftning af ældre belysning i kontorer og undervisningslokaler til nye belysningsanlæg etableret gå grundlag af danske standarder for belysning DS/EN 12464-1:2011 (Dansk standard, 2011), inkl. tilstedeværelsessensorer og dagslysstyring, jf. BR18 (Bolig- og Planstyrelsen, 2018, samt supplerende installationer, som sikrer en god ergonomisk komfort og mulighed for individuelle lyssætninger at være 30- 60%, selvfølgelig meget afhængigt af det eksisterende anlægs beskaffenhed.