Dynamisk kontormiljø på brugerens præmisser

Projektperiode: 2019 - 2022
Bygninger

Foto: Teknologisk Institut

Projektet undersøger og demonstrerer hvordan kontormiljøer bedre kan udnyttes effektivt og derved reducere energiforbruget på en måde som samtidig øger brugertilfredshed og skaber en bedre oplevelse af indeklimaet. Ved hjælp af machine learning, bevægelsessensorer og indeklimamålinger visualiseres og anbefales rette indeklima og arbejdsstationer for brugeren. 

Projektet viser, at energibesparelser og øget medarbejdertilfredshed, kan opnås med et dynamisk
kontormiljø, såfremt det udformes under hensyntagen til medarbejderes præferencer for indeklima og øvrige behov i forhold til arbejdsmiljø.

Projektbeskrivelse

Projektet undersøger og demonstrerer hvordan kontormiljøer bedre kan udnyttes effektivt og derved reducere energiforbruget på en måde som samtidig øger brugertilfredshed og skaber en bedre oplevelse af indeklimaet. Formålet er at udnytte forskellene i bygningens indeklima til at møde brugernes forskellige præferencer, hvilket kan sikre et mindre energiforbrug. 

Ved hjælp af loT-løsninger som bevægelsessensorer og monitorering af eksempelvis C02- koncentration og temperatur visualiseres indeklima og arbejdsstationer for brugerne. Brugerne får derved muligheden for selv at træffe et valg i forhold til foretrukket indeklima og hvilke faciliteter aktuelle arbejdsopgaver kræver -eksempelvis stilhed til fordybelse eller mu­lighed for at samarbejde med kolleger. Indeklimaet vises både aktuelt og det forventede i lø­bet af dagen (prædiktivt). 

Ud fra brugernes ønsker og adfærd kan machine learning sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem drift og brug af lokalerne for øget energieffektivitet. Ved at få overblik over brugsmønstre bliver det muligt at tilpasse lokaler og drift i takt med at brugernes ønsker æn­drer sig. Dermed opnås energibesparelser og større viden om, hvordan kontormiljøer i prak­sis kan udnyttes bedre.

Resultaterne vil være relevante for entreprenører, arkitekter, driftsan­svarlige, ejendomsadministratorer, brugere mv. og kan implementeres i teknisk simple til tek­nisk avancerede bygninger. 

Resultat

Projektet har fokus på hvordan kontormiljøer kan udnyttes mere effektivt så energiforbruget reduceres.

Projektet viser, at energibesparelser og øget medarbejdertilfredshed, kan opnås med et dynamisk kontormiljø, såfremt det udformes under hensyntagen til medarbejderes præferencer for indeklima og øvrige behov i forhold til arbejdsmiljø.

Med udgangspunkt i de specifikke forhold hos casevirksomheden Implement Consulting Group undersøger projektet konsekvenserne af at organisere arbejdsmiljøet efter free seating-princippet, der sparer plads og dermed energi fordi flere medarbejdere deles om færre arbejdsstationer på et mindre areal.

Data og simuleringer viser, at der vil være yderligere varmebesparelser at hente ved at arbejde med varierende temperaturzoner.

Data og simuleringer viser, at der vil være yderligere varmebesparelser at hente ved at arbejde med varierende temperaturzoner.

Temperaturzoner mindsker varmeforbrug
Hos Implement vil man ved at indføre varierende temperaturzoner årligt spare ca. 10% på varmeforbrug svarende til 104.000 kWh eller cirka 68.900,00 DKK. Sænkes varmen i temperaturzonerne med én grad, øges den årlige besparelse yderligere til ca. 24 %. I begge tilfælde følger en mindre forøgelse i elforbrug til ventilation såfremt denne styres efter rumtemperaturen.

Der er således en potentiel besparelse at vinde på varmeregningen ved at indføre varierende temperaturzoner i et dynamisk kontormiljø.

Vær opmærksom på medarbejders behov
De kvalitative analyser peger på en række udfordringer og understreger vigtigheden af, at kvaliteten af den plads medarbejderne tilbydes svarer til deres behov i forhold til at udføre skiftende arbejdsopgaver.

Projektet udvikler konceptet til et interface, der via machine learning kombinerer den enkelte medarbejders indeklimapræferencer med kalenderinformationer om aktuelle arbejdsopgaver og på den baggrund giver medarbejderen forslag til egnede tilgængelige arbejdssituationer via en app.

Energibesparelserne er typisk af en størrelsesorden, der gør udvikling af en app omkostningseffektiv. Hvis medarbejdere præsenteres for en række valgmuligheder mellem forskellige områder med tilgængelige arbejdsstationer, kan varierende temperaturzoner blive en del af det der kvalificerer de forskellige arbejdsstationer medarbejdere kan vælge imellem – og dermed være med til at sikre medarbejdertilfredsheden.

Gode råd 
Vil man som virksomhed opnå energibesparelser og øge medarbejdertilfredsheden ved at give medarbejdere frit valg mellem færre pladser bør man dermed være særligt opmærksom på at:

  • Undersøge om man i virksomhedens bygning vil have nytte af at indføre temperaturzoner der egner sig til de forskellige arbejdsopgaver.
  • Optimere kvaliteten af den plads der er tilgængelig for medarbejdere, så den egner sig til forskellige arbejdsopgaver. Man kan eksempelvis designe områder til hhv. koncentreret individuelt arbejde, til samarbejde og til møder med eksterne.
  • Understøtte en app eller lignende system der på en let og overskuelig måde viser medarbejderen vej til en ledig arbejdsstation, der passer til den aktuelle arbejdsopgave.
  • Via machine learning og/eller IoT-løsning integrere indeklimapræferencer og indeklimadata forslaget til de arbejdsstationer, der foreslås medarbejderen.

Projektet sluttet i 2022, og Teknologisk Institut har udviklet projektet i samarbejde med Implement Consulting Group, Syddansk Universitet, Center for Energy Informatics  samt CLIMAID.

Mere information

Projekt nummer

351-034

Projektansvarlig
Teknologisk Institut

Dokumenter

Projektdeltagere

SDU - Syddansk Universitet
lmplement Consulting Group
CLIMAID IvS

Økonomi

Bevillingsår
2019
Tilskud
Kr. 1.371.610
64%
Egenfinansiering
Kr. 775.690
36%
Total budget
Kr. 2.147.300
Timer
2.675