Data i anvendelse: Energieffektiviseringer på baggrund af adfærdsrettet kommunikation (”Diana”)
Der findes et stort potentiale i at samarbejde og give løbende feedback i udviklingen af tekniske løsninger, som øger brugervenligheden hos brugergruppen. Foto: Gate21
Datadrevne løsninger for energieffektivisering mister værdi, hvis de ikke tager højde for nøgleaktørers adfærd. Kommunikationen skal sikre hensigtsmæssig adfærd, der reducerer klimabelastningen og forbedrer komforten. På denne baggrund udvikles tilpassede tekniske løsninger. Løsningerne installeres og testes i skoler og etageejendomme.
Tidligere FUD-projekter har vist, at brugeradfærden i bygninger er afgørende, når det handler om at reducere energiforbruget på en effektiv måde. Samtidigt er forsøg med databaseret opsamling af energiforbrug, arealanvendelse og indeklima ofte strandet på, at driftspersonale og brugere ikke forstår og derved ikke anvender dataene optimalt. Derved bliver de forventede energi- og komfortforbedringer ikke realiseret.
I projektet undersøges, om målrettede koncepter for formidling af data baseret på videnskabelig adfærdskortlægning af nøgleaktører; ejendomsadministratorer, driftspersonale og brugere, kan bidrage til mere energirigtig adfærd. Målet er at reducere energiforbruget med 15-30% og forbedre komforten.
Kommunikationen designes specifikt til målgrupperne. Kommunikationsformerne kan variere fra grafer, over alarmer til en gul lampe der lyser ved forhøjet CO2-indhold. Adfærdsændringen kan være, at brugeren får besked om at åbne vinduet, hvilket automatisk medfører lukning af ventilationsspjæld og radiatortermostater og justering af centralanlægget eller en mere præcis ”bestilling” af varme til et aftenmøde, der medfører reduceret varmeforbrug.
Den tekniske løsning vil blive udviklet med udgangspunkt i den antropologiske kortlægning. Hovedprincippet er, at eksisterende data skal udnyttes maksimalt og suppleres med relevante IoT-sensorer. Systemet skal være åbent, så leverandørafhængighed undgås.
Løsningerne testes i fire kommunale og to almene bygninger i fyringssæsonen 20/21. I testfasen undersøges om nye kommunikationsformer resulterer i den ønskede adfærd, energibesparelser og bedre komfort.
Herved opnås ny viden om hvilken form for kommunikation der virker bedst i forhold til de tre målgrupper. Denne viden kan bidrage til bedre komfort og mere effektive databaserede energiløsninger og understøtte de danske klimamål.
Projektet har haft til formål at udvikle og teste nye måder hvorpå man kan formidle energi- og indeklimadata til forskellige målgrupper i offentlige og almene bygninger. Med udgangspunkt i de performance gaps som adskillige rapporter har dokumenteret, har projektet sigtet mod at øge forståelsen for hvordan adfærd påvirker brugen og driften af offentlige bygninger, og videre bruge denne viden til fremme en aktiv (og energi-venlig) adfærd hos udvalgte målgrupper, således at der kan opnås energibesparelser.
Projektets antropologiske kortlægninger har vist, at vellykkede indsatser kræver en god forståelse for de organisatoriske rammer og viden om bygningens drift.
Målet med projektet har været at gøre sig erfaringer med, hvordan man formidler energidata, så målgruppen kan forstå og handle efter dem. Kommunikationen er blevet designet specifikt til målgrupperne. Den tekniske løsning blev udviklet med udgangspunkt i en antropologiske kortlægning. Hovedprincippet var at eksisterende data skulle udnyttes maksimalt og suppleres med relevante IoT-sensorer. Løsningerne blev herefter testet i fire kommunale og to almene bygninger.
Projektet er organiseret i 6 arbejdspakker, som kronologisk følger i forlængelse af hinanden. På grund af covid-pandemien blev test- og analysedelene desværre forsinket, da adgangen til brugerne blev besværliggjort. Processen blev derfor ’skudt’, og test og analyse blev udført i varmesæsonen 21/22.
Der blev opnået energibesparelser på 7,7 % - 20 % i projektperioden.
Stort potentiale for besparelser
Projektet har bekræftet, at der findes et (stort) potentiale for energibesparelser ved brug af data i bygninger, MEN at dette kræver en aktiv involvering af bygningens brugere. Energibesparelser på 7,7 % - 20 % blev opnået i projektperioden, 2020-2022. Uden denne involvering risikerer potentielle besparelser at falde til jorden.
Projektets antropologiske kortlægninger har vist, at vellykkede indsatser kræver en god forståelse for de organisatoriske rammer og viden om bygningens drift. Brugen af data til at opnå energibesparelser skal således afspejle de eksisterende formål, således at det medfører anerkendelse for de udvalgte brugergrupper som fx teknisk servicepersonale.
Løbende feedback er nøglen
Projektet viser videre, at der findes et stort potentiale at samarbejde og givende løbende feedback i udviklingen af tekniske løsninger, og at det øger brugervenligheden og anvendeligheden hos brugergruppen.
Projektets resultater viser videre, at der findes et energibesparelsespotentiale (10 - 20%) ved at bruge data til bl.a. at visualisere og prioritere imellem energioptimerings indsatser.
Resultaterne har øget forståelsen for, hvorfor det er vigtigt at inddrage adfærdsperspektiver i energioptimeringsindsatser
Vigtigt at adfærd er med i optimeringsindsatsen
Resultaterne har øget forståelsen for, hvorfor det er vigtigt at inddrage adfærdsperspektiver i energioptimeringsindsatser, der fx sigter mod at sænke offentlige bygningers energiforbrug. Resultaterne kan ligeledes overføres til andre typer af bygninger som fx boliger, hvor adfærdsperspektiver er mindst lige så vigtige.
Resultaterne viser at fremtidige indsatser nødvendigvis må inddrage samfundsvidenskabelige og humanistiske perspektiver, for at få en større forståelse for de kontekstuelle omstændigheder som den tekniske løsning skal være en del af. Samtidigt understreger resultaterne, at der er et stort potentiale for energibesparelser ved at bruge data til at fremme en aktiv adfærd, men at dette kræver en grundig kortlægning forinden.
Projektet sluttede april 2022.
Emner
Mere information
352-016