Adfærd- og forbrugsmønstre ved energirenovering af boliger
Bebyggelsen efter renoveringen. Foto: Rune Korsholm Andersen
Projektet vil fokusere på brugeradfærdens betydning for energibesparelser og indeklimaforbedringer ved energirenovering af etageejendomme.
Projektet vil fokusere på brugeradfærdens betydning for energibesparelser og indeklimaforbedringer ved energirenovering af etageejendomme. Undersøgelser har vist, at brugernes adfærd i forbindelse med energirenovering af boliger kan have større betydning for energiforbruget end karakteren og omfanget af de energibesparende tiltag. Med udgangspunkt i en igangværende gennemgribende sekventiel energirenovering af et større etageejendomskompleks skal hensigtsmæssig brugeradfærd i relation til energibesparelser identificeres. Forskellige former for feedback på energiforbrug og indeklima afprøves på interaktive, elektroniske infoskærme i såvel lejligheder som opgange. Ved at sammenligne målt energiforbrug, indeklima og adfærd før og efter renoveringen kan betydningen af både renoveringstiltag og adfærdsændringerne kvantificeres og efterfølgende principper udformes.
Efter en gennemgribende renovering af fire boligblokke faldt varmeforbruget med 60%, til et niveau, der var lavere end det som beregningerne havde forudsagt.
Temperaturmålinger foretaget før og efter renoveringen viste stor diversitet i beboernes temperaturindstillinger. Hverken diversiteten eller temperaturniveauet ændrede sig med renoveringen. Der var altså ikke tegn på at beboerne vekslede en del af energibesparelsestiltagene til en højere temperatur i lejlighederne.
Der blev installeret infoskærme i entréen i 244 lejligheder, som viser forbruget af el, vand og varme for hver lejlighed
Under renoveringen blev der installeret infoskærme i entréen i alle 244 lejligheder. Infoskærmene viser forbruget af el, vand og varme for den enkelte lejlighed.
På skærmene er det muligt for beboerne at sammenligne deres forbrug i forhold til tidlige måneders forbrug og i forhold til andre lejligheder med lignende beboersammensætning (alder og antal beboere). Infoskærmene tænder, når der bliver trykket på skærmen og hver gang dørene til lejligheden åbner.
En sammenligning af forbruget før skærmene virkede viser at elforbruget var faldet med 15% og forbruget af varmt brugsvand med 34%, efter skærmene var begyndt at virke.
Efter renoveringen var der en periode på op til et år, hvor skærmene var slukket og ikke virkede. Da forbruget i denne periode blev sammenlignet med forbruget i en lignende periode, hvor skærmene virkede, viste det sig at elforbruget var faldet med 15% og forbruget af varmt brugsvand var faldet med 34%, efter skærmene var begyndt at virke.
Selvom der ikke kunne påvises en signifikant sammenhæng mellem beboernes interaktioner med skærmene og forbruget af el, vand og varme, er det værd at bemærke at forbruget af både el, vand og varme faldt, da skærmene begyndte at virke. Specielt reduktionen af varmtvandsforbruget var så stort at det er svært at forklare uden at inddrage skærmene.
Brugerne interagerede med skærmene på forskellige måder, afhængigt af deres personlige interesse og motivation
Brugerne interagerede med skærmene på forskellige måder, afhængigt af deres personlige interesse og motivation. Nogle foretrak at klikke gennem de forskellige menuer og tip. For andre var det faktum, at en skærm er permanent installeret i deres lejlighed, nok til at skabe en opmærksomhed. Derfor er beboernes interaktion med skærmene ikke nødvendigvis et mål for hvor meget skærmene har påvirket beboernes opmærksomhed på deres forbrug.
Det blev ikke registreret, hvad beboerne klikkede på, men kun hvor mange gange, der blev klikket på skærmen. Derfor er det også muligt at nogle af de beboere, der klikkede mange gange på skærmen, brugte de andre funktioner uden at kigge på deres forbrug.
Specielt faldet i forbruget af det varme brugsvand var så stort at det er svært at forklare uden at inddrage skærmene.
En beboer som interagerer meget med skærmen bliver altså ikke nødvendigvis mere opmærksom på sit forbrug end en beboer, som interagere lidt med skærmen. Nogle beboere kan f.eks. have lagt mærke til forbruget af det varme brugsvand, når de kom ind ad døren til lejligheden.
En sådan påvirkning kræver ikke nogen interaktion med skærmen (den tænder, når døren åbner) og vil altså ikke fremgå af den statistiske analyse. Andre beboere har måske interageret meget med skærmen for at se vejrudsigten eller pga. dens funktion som dørtelefon.
Projektet er afsluttet i juni 2020 og udarbejdet i et samarbejde mellem DTU og Dominia A/S.