Når data ændrer adfærd

Det kræver dog, at vi bliver bedre til at forstå og indtænke brugernes adfærd, så vi kan formidle data på en måde, der giver mening og som kan lede til energibesparende adfærd. Netop det stiller et nyt projekt, DIANA – data i anvendelse, skarpt på.

Bygninger i Danmark står for 40 procent af det samlede energiforbrug. Mere data om bygningernes drift bliver tit fremhævet som et unikt middel til at reducere energiforbruget.

Vi skal have brugere og personale i bygninger på banen, hvis vi for alvor vil opnå energibesparelser i bygninger. Vi har set, at brugerne mangler indsigt i betydningen af deres adfærd, som medfører et stort unødigt energiforbrug.

Ikke desto mindre viser mange test, at bare fordi vi indsamler data, sparer vi ikke automatisk energi. Indsamlingen af data bliver først effektiv, når vi formår at formidle udvalgt data til forskellige relevante målgrupper.

På den måde får driftspersonale og bygningens brugere et konkret grundlag at agere ud fra, som giver mening i deres kontekst. Det er omdrejningspunktet i projektet DIANA, der er støttet af ELFORSK.

”Vi skal have brugere og personale i bygninger på banen, hvis vi for alvor vil opnå energibesparelser i bygninger. Vi har set, at brugerne mangler indsigt i betydningen af deres adfærd, som medfører et stort unødigt energiforbrug.

Derfor er det ikke nok at levere viden om, at en bygning har potentiale til at reducere sit energiforbrug. Vi må levere en konkret og let tilgængelig databaseret indsigt, som brugere og personale kan handle på for at kunne realisere energibesparelserne,” siger Peter Weitzmann, teknisk udviklingschef, NCC.

NCC har tidligere arbejdet med projekter, der har vist, at IoT-data potentielt kan spare meget energi i bygninger.

Når vi går fra at have et rent fokus på data til også at fokusere på brugeradfærd, bringer vi flere kompetencer og ressourcer i spil. For projektet DIANA betyder det helt konkret, at ingeniører og antropologer arbejder side om side, når det skal vurderes, hvordan man bedst reducerer en bygnings energiforbrug.

I fællesskab ser de på, hvilke data der er til rådighed, hvilke data der mangler, og hvordan de kan omsætte data til konkrete handlinger – hvilke muligheder og barrierer står personale og brugere overfor i de konkrete bygninger.

Det er den tværfaglighed, som er det nye i projektet. Og det er netop den tværfaglighed, som skal gøre forskellen.

Antropologisk kortlægning
Projektet tester løsninger i fire kommunale og to almene bygninger i fyringssæsonen 20/21. Der er blevet udarbejdet tre antropologiske kortlægninger, som kigger på, hvem der bruger bygningerne, og hvordan de bruges.

Den viden om kontekst, og hvem der skal drive besparelserne, gør det nemmere at vælge den rette strategi i forhold til, hvordan man formidler data om bygningens drift. Og netop måden man formidler data kan gøre forskellen og medføre, at folk ændrer adfærd og på den måde reducerer bygningernes energiforbrug.

En bygning er ikke bare en bygning. Selvom to bygninger på papiret kan se helt ens ud, samme byggeår og materialevalg, så kan energiforbruget være vidt forskelligt. Det er brugeradfærden og det, som bygningen bliver brugt til, der er det væsentlige.

Konteksten er afgørende
En bygning er ikke bare en bygning. Selvom to bygninger på papiret kan se helt ens ud, samme byggeår og materialevalg, så kan energiforbruget være vidt forskelligt. Det er brugeradfærden og det, som bygningen bliver brugt til, der er det væsentlige.

”Vi stod for eksempel med to bygninger på Lolland, Ravnsborgskolen og Jobcenter Lolland, som er i meget forskellige situationer driftsmæssigt, på trods af at de rent konstruktionsmæssigt begge er skolebygninger.

Eksempelvis bliver den ene bygning kun brugt i dagtimerne, mens den anden udover at fungere som skole også bliver brugt til aftenarrangementer af foreningslivet.

Det viser os, at selvom selve konstruktionen er den samme, er adfærden forskellig, og de konkrete tiltag skal derfor tilpasses brugen af bygningen, mere end den skal tilpasses selve bygningen,” fortæller Babette Peulicke Slott, energiantropolog, Teknologisk Institut, og fortsætter:

”Energibesparelser er kun ét ud af mange mulige incitamenter. Det kan også være økonomi, bæredygtighed, sundhed, arbejdsmiljø og en hel masse andre faktorer, der motiverer. Derfor skal vi afkode, hvad brugere og driftsansvarlige motiveres af, og hvordan vi bedst inddrager dem og kommunikerer med dem.

For en lærer er den primære opgave at undervise børnene og opfylde sine læringsmål. Det er urealistisk at tro, at de har tid og ressourcer til også at sætte sig ind i komplicerede systemer for energibesparelser. Hvis vi vil have dem med, må vi derfor gøre energibesparelserne til en del af undervisningen.

Men vurderingen kan også være, at det er bedre at fokusere på de grupper, der står for driften af bygningen. Det kan for eksempel være Teknisk Service-personale.”
 

Målet med DIANA er at gøre sig erfaringer med, hvordan man formidler energidata, så målgruppen kan forstå og handle efter dem.

Individuel formidling baseret på data
Målet med DIANA er at gøre sig erfaringer med, hvordan man formidler energidata, så målgruppen kan forstå og handle efter dem. Projektet tester forskellige kommunikationssystemer på skoler, kontorbygninger og i etageejendomme. Målgrupperne kan være skoleelever, beboere og personale inden for drift og ejendomsadministration.

Kommunikationsformerne designes, så de bedst passer til målgrupperne. Det kan være alarmer, en bestemt styring målrettet en konkret udfordring eller et mere lavpraktisk format som breve eller energirapporter, der overleveres i et fysisk en-til-en-møde.

Adfærdsændringen skal gerne betyde, at væsentlige forbrugsposter reduceres. Eksempelvis ved at beboere bliver opmærksomme på deres varmeforbrug eller at driftsansvarlige bliver opmærksomme på åbne vinduer, toiletter der løber, ventilationsanlæg der ikke er korrekt indregulerede eller at tænde for pillefyret på det rette tidspunkt.

Om DIANA-projektet

Partnere
Boligselskabet Sjælland, Gate 21, Høje-Taastrup Kommune, Lolland Kommune, NCC, NorthQ, Teknologisk Institut og Vitani Energy Systems A/S.

Budget
2,78 millioner kroner, som finansieres gennem 44 procent egenfinansiering og 56 procent støtte fra ELFORSK.

Varighed
Marts 2020 – oktober 2021

Testfase
Løsningerne testes i fire kommunale og to almene bygninger i fyringssæsonen 20/21.

Mere information
Lone Kelstrup, seniorprojektleder, Gate 21 / 2521 8052 / lone.kelstrup@gate21.dk