Om ELFORSK
Vi skaber energieffektive grønne løsninger til gavn for alle elforbrugere - virksomheder, det danske samfund og dig.
ELFORSK er en finanslovsfinansieret pulje som hvert år støtter forsknings- og innovationsprojekter, der fremmer energieffektivisering og fleksibilitetsløsninger via databehandling, digitalisering og sektorkobling på tværs af for eksempel el, fjernvarme og transport.
ELFORSK medfinansiere årligt 25 mio. kr. til innovative projekter. Herigennem understøtter vi elektrificeringen og den grønne omstilling af det danske energisystem. Ansøgere støtter selv med 50% af finansieringen til et projekt.
ELFORSK har et meget stort fokus på at få projektresultater i anvendelse. Derfor har vi et øget fokus på sammensætningen af projektteamet, herunder inddragelse af relevante virksomheder og slutbrugere.
ELFORSK-puljen, der administreres af Green Power Denmark, skaber morgendagens grønne teknologier og værdi for samfundet. Det kræver, at vi fortsat støtter forskning, udvikling og integrerer strøm på nye måder. Så vi fortsat kan levere løsninger til den fælles globale klimakamp.
ELFORSK har støttet projekter siden 2002.
Download vores logo
Tryk på billedet, så åbner det i høj opløsning, højreklik derefter og vælg gem billede.